Det er let at komme til Shanghai – tjek de billige flybilletter til Shanghai i Kina hos Seat24:
Shanghai er en af de hastigst voksende byer i Kina og verden. Shangahi er på størrelse med Sjælland,og indeholder over 17 millioner indbyggere. Shanghai kan nærmest beskrives som en blanding af Manhattan, Singapore og en forlystelsespark. Shanghai’s økonomi er øget med faktor 16 over de sidste 15 år, og resultatet er til at få øje på.
Tusindvis af nye højhuse er rejst og mange af dem i områder, hvor der tilbage i 1990 ikke var andet end marker med ris og grøntsager. Dertil er Shanghai’s nye skyline helt utrolig. Et af de store tilløbsstykker er blevet den lange flodpromenade “The Bund” i byens centrum, og ovre på den modsatte side i Pudong-området skyder de mest surrealistiske bygninger i vejret.
En af de mest prominente af de nye bygninger er Shanghais nye kendetegn Orientens Perle, hvor to store glaskugler i forskellig højde funkler som gigantiske glober på nattehimlen. Det stod færdigt i 1994 og er med sine 468 meter Asiens højeste tårn. Om aftenen udsender kuglerne et diskoteklignende lys i grønt, sølvhvidt og violet. Man kan komme derop med en dobbeltdækker-elevator, som stiger 7 meter i sekundet.
I samme område ligger Kinas højeste og verdens fjerdehøjeste bygning (i 2006) lige i nærheden. Jinmao-tårnet er 420 meter højt og fantastisk at besøge. Der er 87 etager, og de øverste 30 etager fungerer som luksushotellet Hyatt.
Der er meget nyt at opleve i Shanghai så bestil bare flybilletterne til Shanghai nu.
Shanghai ligger placeret op ad Yangtze-deltaets bredder i det østlige Kina, og Shanghai er den kinesiske folkerepubliks største by målt på indbyggertal. Shanghai er en af Kina’s samlet set 4 kommuner, som også fungerer som administrative regioner (og er på niveau med en provins).
I Shanghai bor der inden for bygrænserne over 9 mio. mennesker og i hele kommunen over 18 mio. indbyggere (i 2006). Ud af det samlede antal beboere i Shanghai er ca. 14 mio. faste indbyggere og ca. 5 mio. har en midlertidig opholdstilladelse (liudong renkou) med begrænsede rettigheder (zanzhuzheng) til at bo i Shanghai. Op imod 4 mio. mennesker bor illegalt i Shanghai.
Shanghai fik sin spæde start som en lille fiskerby, men efter at englænderne i slutningen af den første opiumskrig i 1842 besatte Shanghai, blev der oprettet et selvstyrende område forbeholdt udlændinge. Dette særlige grundlag eksisterede frem til 1930′erne og var medvirkende til at gøre Shanghai til et af datidens store handelscentre i verden.
Da kommunisterne kom til magten i Kina i 1949 ophørte alle fremmede investeringer i Shanghai, og byen blev udsat for kraftig beskatning. Da der i 1992 blev indført markedsøkonomiske reformer og sænkning af skatterne i Shanghai, overhalede byen hurtigt andre byer som Shenzhen og Guangzhou, der havde begyndt væksten tidligere. Siden 1992 har Shanghai haft en vækst på 9–15% om året, men kæmper nu med stor indvandring fra andre dele af Kina og stor social ulighed.
Shanghai regnes i dag som flagskibet i Kina’s moderne økonomi og er det vigtigste kulturelle, kommercielle og industrielle center i Kina. Shanghai har tillige siden 2005 været verdens travleste havn.